Om mig

Hej jeg er en ung mand på 17 år, der godt kan lide at spille guitar. Jeg har spillet guitar siden jeg var 9 år gammel. Gennem tiden har jeg lært en del omkring guitar og guitarudstyr og den viden vil jeg gerne dele med jer derude.

Da jeg begyndte med at spille guitar, fik jeg guitarundervisning i min fritidsordning. Lederen der var der var utrolig engageret og han brugt meget af sin tid på at lære mig og mine venner at spille guitar. Derudover dannede vi et band i fritidsordningen. Vi spillede en koncert om året, til sommerfesten der var i fritidsordningen. Det gav mig meget i forhold til at optræde på en scene osv.

3 år senere skiftede jeg til guitarundervisning på den kreative skole. Der lærte jeg en del og jeg spillede med i et guitarband på 50 mand. Det var fedt fordi at vi på den måde fik udnyttet alle aspekter af guitaren.

Lige nu er jeg i gang med mit andet år på efterskole, hvor jeg har en virkelig musikalsk guitarlærer. Han spiller i mange forskellige bands, mest kendt for sit band “Vestbro Trio”. Hvert år afholdes der musical på skolen, hvor der selvfølgelig skal bruges et band. Første år spillede jeg i bandet. Det var mega fedt at se musikken virke sammen med skuespillet. Om en uge begynder vi med forberedelserne til årets musical der hedder “Vi bygger en Mur”. Jeg skal igen i år spille i bandet. Det ser jeg frem til med stor forventing.

 

 

 

Reklamer